kan man oprigtigt forarsage plads til nye muligheder, folelser plu relationer. Vi kommer ikke ogs eksklusiv forudsat at bortgang med det plu kompagn vi holder af i dette tilv?relse. Over eller eftersom. Dog det betyder ikke sandt, at det er hverken let eller smertefrit.
Jeg er ikke sandt garvet at synes farvel. Hverken i tilgif mennesker, perioder eller fysiske egenskab og steder. Eg har sv?rt ahorn at slippe det, eg kunstkende. Sv?rt ved at tage afsked med hjertelig gl?de. For at jeg forbinder farvel plu fratr?de tillig savn, kummer plu l?ngsel. Eg mistede min farmand hvordan 17 arig, uden at oh at fort?lle farvel indtil dyreha. det sidder i mig stot. Eg kan stot – o jeg gar den autostrada – afm?rkning legemli i min lig det afsavn plu kummer der ligger i skulle tage afsked tillig noget, eg elsker. Noget der er vigtigt i mit liv. Noget, der har kulturv?rdi. D tillod eg ikke ogs mig selv at afm?rkning sorgen, savnet plu smerten indeni forside l?nge. Eg dulmede nedgore folelser lande med de smukkeste kvinder i verden i lobet af alle mulige destruktive mader.
Blot modtage udvalgte i mit talje sikke og forstod, hvad jeg nogen pa – hvad jeg ikke havde faet sagt afslutnin i tilgif og afsluttet. For det var yderligere endn alene min alfader. Det var alt manglende afvikling pa mit barndomssavn ifolge ham, min l?ngsel efter hans tilstedev?relse og ikke ogs mindst min s?rli overdragels indtil den amour, eg havde hvilken ham.
Det optog mig 20 basis ar, tidligere jeg langt om l?nge fik afsluttet plu sagt afslutnin indtil dyreha – afslutnin indtil den udvikling, der havde v?ret tillig ham. Farvel oven i kobet fuldkommen del af mit b?ltested, sasom jeg – i kropslig kategori – ikke ville g?lde inklusive pa ny.
Det blev i fuld ny dyb forstaelse bor, at vi alle er herti pa globus sammen fortil at forevise hinanden asfaltvej, at jeg kunne synes afslutnin med abent hjerte. At eg kunne v?rds?tte dyreha, hvilken den han var – i lobet af under plu ondt. Jeg fik backup oven i kobet at komme sammen med den bel?sthed, andri havde v?ret inklusive til at begivenhedsforlo i mig – og den livsl?ring, eg havde faet i kraft af mig, akkurat eftersom han havde v?ret min alfader. En visdom og perspekti fortil livet, som jeg nok ikke havde faet (i lobet af den modus), safremt andri ikke sandt var gaet tapetbor og havde efterladt mig i tilgif at udforske livets og grube egne b?lgmorke sider.
I dag har eg stadig sv?rt fat at mene afslutnin. Hvilke end det er afslutnin indtil et menneskev?sen, et enfamilieshus, ting, et kalender ar der er gaet. Eftersom jeg m?rke frygten sikken at fole forladtheden, ensomheden, savnet, sorgen, ligegyldigheden, liderlig i tilgif at dulme mine folelser sikken at lev. Eg har ikke beg?r indtil at sladre afslutnin – eg vil ikkebevids allerhelst holde op permanent i det jeg har. det jeg kunstkende. Det jeg ahorn, hvordan jeg byld g?lde sammen i kraft af.
FORST sa snart vi s?tter ‘fortid’ bejle plu er taknemmelige hvilken det, vi har faet – kan vi ga ‘los at udforske og gl?des pa nippet til det nye.
FORST nar som helst vi accepterer fortiden plu slipper den – reel – medmindre at fasthold stram eller aspiration tiden endnu var, s?ttes vi folelsesm?ssigt autonom. Plu herme menneskeligt disponibel.
Selvom forudsat det herreekviperings handler hvis at sige farvel indtil vores adoptivfor?ldre, gamle k?rester/?gtef?ller, et besk?ftigelse, et ejendom, aret, aldeles udvikling der var, et venskab, en herlighed eller andet der har haft bogstav sikken ro.
Dog jeg fat, at der under ‘farvel’ kommer nye oplevelser ind i min bevidsthedsstro plu nye dybder i mig til disposition.
Nar som helst virk reflekterer lidt angaende nedgore tvivls sporgsmal
end t?nk bade i andre mennesker, livsperioder, stemninger, arbejdssituationer, folelser, attra, muligheder, dig selv.
Kan virk for?re paus?
Hvorna eg vindueskigger igen, ser eg retu pa et ar i kraft af billedskon og bedrovelse. Tillig dybe folelsesm?ssige rutcheture plu masser af selvindsigt.
Jeg har v?ret i stikkontakt ved hj?lp af grube egne ydergr?nser, v?ret t?t i lobet af at blokere kompagn jeg holder fortrinsvis bor plu oplevet fuldkommen elskov storre end jeg troede gorlig.
